Beskrivning
Dette lyse og dejlige feriehus fra 1997 er smagfuldt indrettet i lyse farver med hyggelig stue med ny brændeovn. Dejlig beliggenhed i roligt sommerhusområde med legeplads, petanque og boldbane i gåafstand til købmand, hvor man kan hente morgenbrød (i sommerhalvåret).
Indretning
Et lyst og velindrettet feriehus på 113 m2 med plads til 8 voksne. Der er et lyst og velindrettet køkken/alrum. Til de hyggelige aftener er der en brændeovn i stuen, der spreder en behagelig varme samt en energibesparende varmepumpe.
Der er 4 gode soveværelser, 2 med dobbeltsenge og 2 med enkeltsenge.
Det er 2 badeværelser, hvoraf det ene er med spa, og et bryggers med både vaskemaskine og tørretumbler.
Udendørs
Feriehuset ligger på en 1200 m2 stor grund med en flot terrasse, hvor man kan nyde solen i læ for vestenvinden. Der er også liggestole til rådighed.
Beliggenhed
Huset ligger 500 meter fra en dejlig sandstrand ved Vesterhavet, hvor man kan bade og gå ture og nyde den friske vestenvind. Der er mange andre aktivitetsmuligheder i lokalområdet, hvad enten man har lyst til at fiske, spille fodboldgolf, minigolf eller tage på vandretur, for eksempel rundt om Ferring sø.
En udflugt til Lemvig, en hyggelig gammel købstad, hvor man kan nyde en gåtur på havnen, hvor der er både dejlige restauranter og en lille legeplads samt en skaterbane kan vi varmt anbefale. Fiskerbyen Thyborøn med aktiv fiskerihavn, hyggelige butikker og flere spændende attraktioner som Jyllands Akvariet og Kystcentret byder på gode oplevelser til hele familien. Bovbjerg fyr, hvor man kan nyde den storslåede udsigt over havet og landskabet, er ligeledes et besøg værd.