Beskrivning
Dejlig højtbeliggende feriehus med en pragtfuld udsigt og børnevenlig beliggenhed, på skønne Bellisvej ved Gjellerodde.
Limfjorden og Gjelleroddes kuperede kystlandskab er det smukke syn, der venter jer, når I holder ferie i dette sommerhus.
Udsigten kan nydes fra både stuen og terrassen – og hvis I vil helt ned for at hilse på fjorden, er der kun omtrent 100 meter til kysten
Indretning
Her på adressen ligger et klassisk træsommerhus, med et velfungerende åbent køkken. Køkkenet ligger som del af et stort alrum, som også byder på en fin spiseplads og en hyggekrog med tv og brændeovn, og herfra går et par trin ned til en dejlig opholdsstue.
I stuen kan I skue ud over kysten og vandet gennem de store vinduer, så det er virkelig en skøn ramme om sofaafslapning og sociale hyggestunder. Sommerhusets planløsning byder for øvrigt på et badeværelse med bruser og tre gode soveværelser, hvoraf et er indrettet med dobbeltseng og de to andre med hver især to enkeltsenge.
Udendørs
Rundt om sommerhuset ligger der flere terrasser, så det er nemt at finde en skøn opholdsplads uanset tidspunktet på dagen. Alt efter vejrudsigten og jeres humør kan I vælge mellem overdækkede og afskærmede kroge eller helt åbne terrasseområder, og fra flere steder kan I endda nyde fjordudsigten i takt med det gode sommervejr. Vil I gerne blive siddende til langt ud på aftenen, er det store sydvendte terrassemiljø med overdækning, havemøbler og grill perfekt til formålet.
Beliggenhed
Som udsigten viser, er der ikke langt til kysten, så det tager blot få minutter at spadsere ned til vandet. Vil I forlænge gåturen, kan I fortsætte helt ud til spidsen af odden eller vandre ind mod marinaen, forbi golfbanen og måske hele vejen ind til Lemvigs bymidte.
I kan nu også bare blive ved Gjellerodde Strand og bruge dagen på at surfe, stå på SUP eller plaske i det lave vand. Børnene kan sikkert også få lang tid til at gå med at boltre sig på den store aktivitetslegeplads, mens de voksne nyder de naturskønne fjordomgivelser – og til allersidst kan hele familien slutte udflugten af med en is eller andet godt at spise ved Cafe Odden.