Beskrivning
Velkommen til dette rummelige, velindrettede og hyggelige spasommerhus til 10 personer, der ligger få hundrede meter fra Gjelleroddes børnevenlige badestrand.
Indretning
Inden døre har I hele 117 m2 at brede jer på, og planløsningen byder blandt andet på fire soveværelser, to badeværelser og en entré, hvor vaskemaskinen og tørretumbleren er placeret. Det største af de to badeværelser er for øvrigt udstyret med spabad og sauna, så efter dagens udflugter er der mulighed for at synke ned i et varmt bad og tage en tur i saunaen. En stue med integreret køkkenafdeling ligger centralt i sommerhuset: Det er et stort og lyst rum med loft til kip, brændeovn og et stort vestvendt vinduesparti, der går fra gulv til loft. Med andre ord er det et skønt sted at samles, uanset om I vil hygge jer rundt om spisebordet, slænge jer i sofaafdelingen eller se en god film på fladskærmen.
Udendørs
Fra stuen har I direkte adgang til sommerhusets store og delvist overdækkede terrasse. Den ligger godt i forhold til solen, og med havemøbler og grill er der virkelig lagt op til sommerhygge her i de rolige omgivelser. På den 1.200 m2 store grund er der masser af plads til, at børnene kan løbe og lege, og der er også et gyngestativ, så de yngste feriegæster kan blive underholdt, mens de voksne nyder terrasselivet.
Beliggenhed
Skal hele ferien ikke tilbringes her på ferieadressen, er der masser af aktivitetsmuligheder i Gjellerodde og omegn. Først og fremmest bor I meget tæt på den lokale badestrand, der med sit lave vand er et godt sted for børnefamilier, surfere og andre former for vandsportsudøvere. Tæt på huset ligger også en cafe med åbent i sæson.
Hvis haven alligevel føles for lille, når børnene vil lege, er aktivitetslegepladsen et fantastisk sted at brænde krudt af.
Vil I fiske, løbe lange ture eller bare nyde den friske luft og udsigten, er Gjelleroddes naturomgivelser optimale, og for golfspillere er der kun få kilometer til Lemvig Golfklub.