Charmerende træsommerhus på lukket vej nær Gjellerodde Strand
Hus-ID: G151Hvordan vil du foretrække at tilbringe din kommende ferie? I en komfortabel sofa med kaffe og et lunt tæppe inden døre – eller ude i den friske luft omgivet af smuk natur? Når du vælger dette fine sommerhus på den lukkede Porsevej i Gjellerodde, kan begge scenarier fint udleves, og terrasseafslapning i solen kan også sagtens blive til virkelighed.
Velkommen indenfor
Sommerhuset og det tilhørende anneks er begge velindrettede og emmer af hygge, så uanset om du sover længe, slapper af for dig selv eller hygger dig sammen med dine kære, kommer det til at foregå i dejlige rammer.
Husets stue og køkken er i åben forbindelse, så det er et godt samlingspunkt, når ferieprogrammet byder på familie nærvær med fælles madlavning, gode måltider og tilbagelænede filmaftener.
Trænger du til at fordybe dig i en bog eller strikketøjet, kan du sætte dig i den gode lænestol, der står foran brændeovnen i den lille entre – den slags rolige stunder er der for en gangs skyld tid til, når det endelig er ferie.
Nyd livet udenfor
Der er terrassearealer ved både sommerhuset og annekset, så inden du slår dig ned i en havestol med kaffen, kan du lige overveje, om du helst vil sidde det ene eller andet sted. Begge terrasser er dejligt solrige, så det bliver måske svært at vælge, hvilken der er favoritten. Sommerhusets græsplæne inviterer til leg og boldspil, hvis du hellere vil være aktiv med familien end at sidde helt stille – og hvis I har helt små børn med på ferie, er det rart, at der er både en lille rutsjebane og en sandkasse på grunden.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Porsevej 51 er en rolig og børnevenlig adresse, for vejen er lukket, og der er kort gåafstand til Gjellerodde Strand såvel som den sjove aktivitetslegeplads ud mod fjorden. Vil I bade, soppe eller bare slå smut ved vandet, tager det bare fem minutter, før I er fremme til fods – men hvis det er din plan at tage ud at fiske, vil du måske hellere gå helt ud på spidsen af odden for at prøve lykken der. Cykling og surfing er populære outdoor-aktiviteter på egnen, og golfspillere kan glæde sig over at have knap fem kilometer til Lemvig Golfklub.
Andra faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderat i priset
Rengöring inkluderad
Avbeställningsförsäkring